Velkommen til den danske ambassade i Ouagadougous hjemmeside. Her kan du finde nyttige oplysninger om Danmarks samarbejde med Burkina Faso, om den aktuelle udvikling i landet, og om hvordan du kan komme i kontakt med ambassaden. Burkina Faso har modtaget dansk udviklingsbistand siden 1973 – i de første mange år især til udbygning af vandforsyningen og til elforsyning. I 1993 blev Burkina Faso udpeget til programsamarbejdsland og året efter blev der oprettet en ambassade i hovedstaden Ouagadougou. Ambassaden bruger langt størstedelen af tiden på udviklingssamarbejdet, som nu fokuserer på uddannelse, vandforsyning, landbrug, menneskerettigheder og ligestilling.Ambassaden har også en borgerservice, hvor vi bistår nordiske statsborgere, der er kommet i nød, eller af anden grund har behov for ambassadens støtte, som f.eks. adoptivforældre. Ambassaden har en konsulær tjeneste, der modtager og behandler ansøgninger om visum og opholdstilladelser fra borgere med fast ophold i Burkina Faso til Danmark, Norge og Sverige samt bona fide visumansøgninger til Slovenien.
Ambassaden dækker ligeledes danske relationer til Niger, Tchad og Den Centralafrikanske Republik.
Hjemmesiden indeholder også oplysninger om diverse danske og burkinske private organisationers samarbejde. Jeg håber I får nytte af oplysningerne på denne hjemmeside. Hvis I har behov for yderligere informationer om vores arbejde eller om Burkina Faso, er I altid velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Mogens Pedersen Ambassadør